I denne min sidste episode om videnskab og religion ser jeg på biologiens rolle i det hele, ikke mindst vores sanseapparats rolle i skabelsen af vores fælles virkelighed.

Med udgangspunkt i Maturana og Varelas begreb om autopoiese argumenterer jeg for, at guder og andre religiøse fænomener er mindst lige så virkelige som farver, der heller ikke kan siges at eksistere uafhængigt af det menneskelige nervesystem.